Yngre stenalder

Havniveauændringer i det meste af yngre stenalder (og frem til nu).

Verdenens kulturelle stade omkring 2000 f.Kr..
     jæger-samler
     nomade Pastoralisme
     Simpelt landbrug
     landbrug
     statsamfund
     ubeboet
—Lyserød indikerer områder med bronze-arbejde.

Elgfigur i brændt ler.

Bådformet stridsøksehoved.

Neolitikum, bondestenalder, neolitisk tid eller yngre stenalder indtrådte med agerdyrkningen og spænder i Danmark ca. over 3900 f.Kr. - 1800 f.Kr..

Den yngre stenalder, eller den måske bedre betegnelse bondestenalderen defineres som den tidsepoke, hvor beboerne gradvist etablerede faste bopladser, evt. små landsbyer og blev agerbrugere og kvægavlere med faste marker eller andre arealer til agerbrug og græsning. Denne udvikling formodes at være begyndt i Mellemøsten hvorfra kendskabet til de nye metoder har spredt sig via Anatolien i det nuværende Tyrkiet over Bosporus-strædet til Europa. Herfra nåede den med tragtbægerkulturen til til det nordlige Europa inkl. Danmark, Syd- og Mellemsverige og det sydlige Norge omkring 4000 f.Kr. Først omkring Kristi Fødsel nåede kendskabet til den nordlige del af Skandinavien. Den stigende kontakt med omverdenen resulterede gennem den senere del af perioden i tilegnelse af kendskab til simpel metalforarbejdning i form af simple bronzeøkser. Dermed lægges grundlaget for den historiske periodisering, der efterfølger stenalderen, nemlig bronzealderen.

Yngre Stenalder i Danmark opdeles i tre dele:

ældst er jættestuekulturen ca. 4.000 til ca. 2.800 f.v.t. På dette tidspunkt var man i Østeuropa og i Grækenland i Kobberalderen.

Enkeltgravsfolket fortrængte formentlig jættestuefolket og dominerede ca. 2.800 til ca. 2.200 f.v.t. I Østeuropa og i Grækenland var man indtrådt i bronzealderen.

Den sidste del kaldes senneolitikum og sluttede med bronzealderens begyndelse ca. 1.700 f.v.t. Vest- og Mellemeuropa overgik fra Kobberalderen til Bronzealderen allerede 2.000 år f.v.t.