Værktøjer |
Slåen
Slåen er en stor, løvfældende busk med en opret til opstigende, stiv vækstform. Den er meget tætgrenet med tynde kviste, der er tæt besat med lange grentorne. Barken er først filthåret og rødbrun. Senere bliver den glat og koksgrå. Gammel bark sprækker op. Knopperne er spredte, tiltrykte, spidse, små og gråbrune. Blomsterknopperne sidder i bittesmå knipper på dværgskud. Bladene er elliptiske til smalt omvendt ægformede med savtakket rand. Oversiden er grågrøn og lidt rynket, men undersiden er lysegrøn. Høstfarven er gul. Blomstringen sker i april før løvspring, hvor de små hvide blomster sidder tæt på dværgskudene. Frugten er kuglerund med blåsort skind og hvid dug. Frøene spirer villigt.
Rodnettet består af kraftige, dybtgående og vidtrækkende hovedrødder med mange højtliggende siderødder. Planten sætter mange rodskud, især efter hård beskæring. Den meget bitre frugt ændrer smag efter at være påvirket af frost, hvorefter frugten er meget efterstræbt af fugle. Planten får alle blommetræernes sygdomme og skadedyr.
3 x 3 m (20 x 20 cm/år).
Slåen danner skovbryn og krat på fugtig, næringsrig bund med højt kalkindhold både her og i resten af Europa, men den hører tilsyneladende hjemme i grænseområdet mellem skov og steppe. Den er lyskrævende og tåler vind. Slåen sætter mange rodskud og tåler beskæring godt. Det meste frø er importeret og inderholder krydsninger med Kræge (Prunus domestica ssp. insititia).
Slåen kan danne meget tæt krat og er derfor velegnet i skovbryn og læplantninger og som kantplante i vildtplantninger. Slåen kan bruges som saft. Frederik 2. fik blandt andet brygget vin af slåen. Frugten er endvidere yderst velegnet til kryddersnaps. Fælles for alle anvendelser er at det er en forudsætning at frugten har fået frost, og i stedet for at vente på at frosten sætter ind er det muligt at kompensere ved at give de plukkede frugter en tur i dybfryseren inden de anvendes til deres videre formål. [redigér] Se også[redigér] Kilder/henvisninger
|