VærktøjerAndre sprog
|
Opera
Opera er en musikdramatisk genre, der har sin oprindelse i Europa omkring år 1600, hvori sang og instrumentalmusik indgår i en scenisk fremstilling, der benytter teatrets grundelementer som kulisser, kostumer og skuespilkunst. Operasangerne akkompagneres af et orkester af varierende størrelse - fra et mindre ensemble til et fuldt symfoniorkester. Dans kan indgå i forestillingen, specielt i den franske tradition. Musikken er et lige så vigtigt element som sangteksten og skuespillet i fremførelsen af operaens emotionelle eller underholdende indhold. Opera adskiller sig generelt fra andre musikdramatiske genrer ved at hele teksten, librettoen, synges. I nogle operaer fremføres dele af teksten som recitativ, dvs. deklamatoriske sangpassager, der følger tekstens sproglige rytme uden egentlig melodi. I musical er der derimod en del talt dialog, og her er skuespillernes dramatiske optræden generelt vigtigere end i operaen. Nogle operaer indeholder dog talt dialog, enten med eller uden akkompagnement af orkestret, i stedet for recitativ. Talt dialog er et hyppigt element i mange af de tidligste operaer samt i melodramaet, der udviklede sig som selvstændig genre i 1800-tallet. I traditionel opera udgør arierne ofte et populært højdepunkt, hvor udviklingen i handlingen stopper midlertidigt, mens sangeren fremfører et "nummer", der fokuserer på ét emne eller en følelse, og hvor musikken bliver mere melodisk. Operasangere og rollerne i en opera inddeles efter stemmetype (stemmeleje). Der er fire grundlæggende stemmetyper: Kvinder synger sopran eller alt, og mænd synger tenor eller bas. Desuden opererer man med forskellige underopdelinger som mezzosopran og baryton (se operasanger). Der er tradition for at bruge bestemte stemmetyper til bestemte roller, fx i flere af Mozarts operaer og i romantisk italiensk opera. Sopranen er ofte den kvindelige hovedfigur, fx den unge heltinde. Tenoren er ofte den mandlige hovedperson, den unge helt, der danner par med sopranen. Hvis der er flere tenorroller i operaen, kan det fx være den mandlige hovedpersons unge hjælpere. Alten (og i nogle tilfælde mezzosopranen) har ofte roller som enten skurkinde (eller en erotisk farlig kvinde) eller moderfigur (mor, moderlig tjenestepige eller amme). På samme vis kan bassen være en faderfigur eller en skurk. [redigér] Operaens oprindelseOperaen opstod i Firenze omkring år 1600 og markerer overgangen fra renæssancemusikken til barokmusikken. De første operaer blev skrevet af Jacopo Peri og Giulio Caccini, der var med i en kunstnerkreds kaldet Camerata, hvor man interesserede sig for den græske oldtids musik og teater. Medlemmerne af Camerata mente (sandsynligvis fejlagtigt), at korpassagerne og muligvis alle rollerne i de græske dramaer blev sunget. Den første opera Dafne (1597), skrevet af Jacopo Peri (operaen er ikke bevaret), kan derfor ses som et forsøg på at genopfinde det klassiske græske drama. Det vigtigste navn i forbindelse med operaens tilblivelse er dog Claudio Monteverdi, hvis opera Orfeo (1607) betragtes som den første opera, hvor både tekst og musik er bevaret. [redigér] Genrer
[redigér] Berømte operaer
|