organisation

Manga

En Manga-tegning
En Manga-tegning

Manga (in kanji 漫画; in hiragana まんが; in katakana マンガ) er det japanske ord for tegneserier. I vesten bruges det normalt kun om japanske tegneserier, men i Japan anvendes det om tegneserier generelt. Manga og dens animerede modstykke anime(tegnefilm) har gennem længere tid været genstand for subkulturer i vesten, specielt USA, og først siden 2000, med udgivelsen af Dragon Ball, begyndt at blive almindeligt tilgængeligt i Danmark.

Indholdsfortegnelse

[redigér] Etymologi

Ordet Manga er opbygget af to kanjier:

  • 'man' (漫), "ufrivilig", "underholdende" eller "formålsløs".
  • 'ga' (画), "tegning" eller "træsnit".

En bogstavelig oversættelse af ordet på dansk vil enten blive "fri skitse", "hurtig skitse" eller "klodset billede". Ordet er blevet afledt i slutningen af det 18. århundrede, da værker som Mankaku Zuihitsu (1771) af Kankei Suzuki eller Shiji no Yukikai (1798) af Kyoden Santo blev udgivet. I 1814 blev Manga hyakujo af Minwa Aikawa udgivet. Den berømte japanske maler Hokusai kaldte de skitser af ansigter, han havde påbegyndt, Hokusai-manga. Det er navnet på disse værker, som bragte ordet manga til vesten.

I Japan bruges begreberne "Manga" og "Comic" (コミック komikku) som synonymer om alle slags tegneserier, uafhængigt af deres oprindelsesland.

En person, der laver manga, kaldes mangaka.

[redigér] Historie

Selvom tegnekunsten har været praktiseret længere i Japan, blev betegnelsen manga først populær op gennem 1800-tallet, men på den tid var formen meget forskellig fra moderne manga. Normalt ses Osamu Tezuka som den moderne mangas fader, da han efter 2. verdenskrig tog inspiration fra Walt Disney studierne og udgav bl.a. Astro Boy.

Siden da er mangaens popularitet steget eksplosivt, og i dag er omkring 40 procent af alle tryksager udgivet i Japan manga. Manga læses af unge og ældre og omhandler alt lige fra sport, som er et meget populært manga-emne, til science fiction og romantik. I de vestlige lande er det oftest kvinder der læser manga, men i Japan forholder det sig omvendt.

Manga-manien har spredt sig til en stor del af verden, især Taiwan, Hong Kong, Sydkorea, Europa og Nordamerika har taget mangaen til sig. Den særlige manga-tegnestil har også fremkaldt mange imitationer i Korea (manhwa), Kina (man hua) og USA (amerimanga).

[redigér] Læseretning

Manga læses traditionelt fra højre mod venstre.
Manga læses traditionelt fra højre mod venstre.

I modsætning til dansk og de fleste andre europæiske sprog skrives japansk traditionelt oppefra og ned, fra højre mod venstre, og bøger og mangaer skal læses fra det, som ved en dansk bog ville være bagsiden. Det kan umiddelbart virke noget forvirrende for læsere, der er vant til europæiske og amerikanske tegneserier, og derfor spejlvendes en del serier i oversættelsen. Det er dog ikke altid lige heldigt, for sjuskes der i oversættelsen, bliver afbillede ord spejlvendte, ligesom der nogle steder tales om højre, hvor billedet viser venstre og omvendt. Andre serier spejlvendes imidlertid ikke, og her indsættes gerne en Stop-meddelelse i den ende af mangabindene, hvor man normalt ville begynde for at oplyse, at man her skal begynde i den anden ende.

[redigér] Segmentering af det japanske marked samt genrer

I Japan offentliggøres mangaserier hyppigst kapitelvis i blade, som kan være så tykke som telefonbøger. Disse blade udkommer på månedlig eller ugentlig basis. De indeholder typisk dusinvis af 20-40 sider lange kapitler af forskellige serier samt one-shots (afsluttede historier). Nogle sider i bladet er i farver. Disse farvesider fordeles mellem reklamerne i bladet, som er henvendt målgruppen samt en serie. I visse blade som Shonen Jump afgøres længden af mangaserierne af læserne, som stemmer på deres yndlingsserie (eksempelvis Dragon Ball, som var så populær at den først sluttede i 42. bind). Kapitlerne af en serie opsamles i et eller flere bind (tankōbon), hvis serien vurderes at være populær nok. Afhængig af kapitellængde indeholder disse i gråtoner trykte bind fra 4-5 til 10-12 kapitler på hyppigst ca. 200 sider, i det der af hensyn til trykning ofte tilstræbes et sideantal deleligt med 32, f.eks. 192. I visse tilfælde har mangakaen ændret nogle detaljer mellem seriens første udgivelse og dens opsamling. En del mangaka supplerer desuden med efterord og diverse bag-om-materiale. De mest populære serier bliver ofte genoptrykt i andre formater, med farver eller nye forsider.

Bladene manga trykkes i før de samles til bind henvender sig som regel til en bestemt aldersgruppe:

  • Josei (女性) til unge kvinder og voksne.
  • Kodomo (子供) : til børn.
  • Redisu (レディース, Lady's) : til voksne kvinder.
  • Seijin (成人) : til voksne mænd.
  • Seinen (青年) : henvendt til unge mænd og voksne.
  • Shōjo (少女) : henvendt til teenagepiger, følelsesladede manga.
  • Shōnen (少年) : til drenge i teenagealderen.

Man skelner også mellem forskellige specifikke genrer:

  • Nekketsu : Ordet betyder kogende blod, og genren er at finde i de shonen-manga, hvor opstemte unge helte forsvarer de traditionelle mandlige dyder som mod, venskab og selvudvikling.
  • Ecchi (H eller エッチ) : erotisk manga (men ordet Ecchi anvendes også for at beskrive erotiske billeder, der stilistisk skal ligne manga).
  • Gekiga (劇画) : dramatiske manga fra 60erne og 70erne.
  • Hentai (変態) : pornografisk manga med heteroseksuelle scener (ligesom det er tilfældet med Ecchi. Forskellen mellem Ecchi og Hentai er at ecchi oftest har mere eksplicitte scener).
  • Jidaimono (時代物): historisk manga.
  • Moé (萌え): manga, der fokuserer på en følelse eller fetichistisk affektion for en karakter i mangaen.
  • Shitei: humoristisk manga for alle aldersgrupper.
  • Shōjo-ai (少女愛) : følelsesladede romantiske scener mellem kvinder.
  • Shōnen-ai (少年愛) : følelsesladede romantiske scener mellem mænd.
  • Suiri (推理) : krimi-manga.
  • Yaoi (やおい) : historier om sex mellem to mænd. Genren er henvendt til kvinder (visse scener censureres).
  • Yonkoma (四コマ) : vittige manga i fire striber som er trykt i en lodret retning, modsat comic strips som er trykt i en vandret retning.
  • Yuri : historier om sex mellem to kvinder. Genren er henvendt til mænd (visse scener censureres).

[redigér] Danske manga udgivelser

Der udgives stadigt flere manga på dansk. Billedet her er dog fra Sverige, hvor manga også trives.
Der udgives stadigt flere manga på dansk. Billedet her er dog fra Sverige, hvor manga også trives.

[redigér] Se også

Wikimedia Commons har medier relateret til:


wymiana linkami system wymiany linków system wymiany linków wymiana linkami SEO Tools tanie kredyty gotówkowe kreatyna Plaza 3 star hotel Los Angeles krynica noclegi Sejm Tyk