VærktøjerAndre sprog
|
Franklin Delano Roosevelt
Franklin D. Roosevelt (30. januar 1882 - 12. april 1945) var en amerikansk politiker og USA's 32. præsident i perioden 1933 - 1945. Franklin Delano Rooselvelt blev født d. 30. januar 1882 i Hyde Park i delstaten New York. Han blev gift på Skt. Patricks dag i 1905 med Eleanor Roosevelt. I 1910 blev Franklin Roosevelt valgt til New Yorks senat. Præsident Wilson udpegede ham til at blive bistandssekretær for flåden og i 1920 blev han vicepræsident. Sommeren 1921 blev Roosevelt ramt af en polio, som medførte at han ikke kunne gå og kom til at sidde i kørestol resten af livet. I november 1932 blev Roosevelt valgt som præsident og tiltrådte embedet i marts 1933 (samme år som Hitler blev rigskansler). Roosevelt ønskede at deltage i 2. verdenskrig fra begyndelsen for at komme briterne og russerne til hjælp, men da han vidste at den amerikanske befolkning ikke ønskede mere krig, holdt han tropperne tilbage. Det ændredes den 7. december 1941, hvor Japan angreb Pearl Harbor. Roosevelt sendte derfor soldater til både Japan og Europa. Da Albert Einstein allerede den 2. august 1939 før udbruddet af 2. verdenskrig havde sendt et brev til præsidenten, i hvilket han opfordrede Roosevelt til at igangsætte et program, der skulle munde ud i produktionen af atomvåben, godtog Roosevelt nu forslaget. Roosevelt var præsident i 12 år, og er derfor den præsident, der har siddet længst i embedet. Han førte sit land gennem krigstid og var den første præsident, der fløj med Air Force One. Den 12. april 1945 døde Roosevelt af en hjerneblødning i sit Little White House (Lille Hvide Hus) ved Warm Springs i Georgia få uger inden 2. verdenskrig sluttede i Europa. Hans vicepræsident Harry S. Truman overtog præsidentposten og gjorde Roosevelts arbejde færdigt. Franklin D. Roosevelt led ligesom hans forgænger Herbert Hoover af triskaidekafobi, som er angsten for tallet 13[1]. [redigér] Kilder/henvisninger
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||