Eocæn

Andrewsarchus mongoliensis kranium, British Museum

Basilosaurus, fra National Geographic.

Eocæn ((Græsk): ēōs for morgengry og kainos for ny; tidlig ny) dækker tidsperioden fra 55,8 til 33,9 millioner år siden. Begyndelsen på Eocæn defineres kemostratigrafisk ved en global, negativ δ¹³C anomali (Carbon Isotope Excursion - CIE)^[1].

Igennem den eocæne epoke havde mesonychiderne deres storhedstid. Det var rovdyr tilhørende de parrettåede hovdyr og den største, Andrewsarchus mongoliensis, var på størrelse med en nutidig tyr. Mesonychiderne var ifølge nogle palæontologer forfædre til hvalerne og senere i Eocæn dukkede de store Basilosaurus-tandhvaler op. De ægte aber (Haplorrhini) splittedes op i spidsnæserne (Catarrhini - østaber) og fladnæserne (Platyrrhini - vestaber).

I Nordamerika dukkede de store ikke-flyvende terrorfugle som Diatryma op. De jagtede heste som Hyracotherium. De ældste flagermus er fundet i Nordamerika, men i Europa kom Paleochiropterix kort efter. Det tyder på at flagermus opstod allerede i Paleocæn.

I begyndelsen af Eocæn åbnedes Nordatlanten ved at Norges og Grønlands suturlinjer sprang op. Der opstod sprækkevulkaner i en konstruktiv pladegrænse og Norge og Grønland har lige siden fjernet sig med ca. 1,7 cm/år. Det nordlige Jylland blev ramt af vulkanske askeskyer og da det var et havområde dannedes moleret. I moleret er der fint bevarede eksemplarer af fisk, blade, insekter, fugle og en enkelt læderskildpadde.

[redigér] Kilder/referencer

• Evans, D. et al: The Millennium Atlas of the North Sea, 2003, Millennium Atlas Co., ISBN 1-86239-119-X
• David Norman: Prehistoric Life, 1994, MacMillan, ISBN 0-671-79940-1

1. ↑ Global Boundary Stratotype Sections and Points, 2004 (ICS)

[redigér] Eksterne henvisninger

Commons har billeder og/eller lyd med forbindelse til: Eocæn

• 26. apr 2008, Ing.dk: Nordatlantens fødsel gav Jorden hedeslag