VærktøjerAndre sprog |
Dannelse
Dannelse er et begreb for de tillærte evner; det vil sige evner, som ikke er medfødte. Ordets stamme "dan" betyder gjort, dannet, tilvirket.[1] Der findes både en almen folkelig og en faglig anvendelse af ordet. I den folkelige anvendelse af ordet kan det betyde alt fra "gode manerer a la Emma Gad" til et præg i personligheden. I den faglige betydning omtales dannelse ind imellem som det, der er blevet tilbage, når man har glemt, hvad man har lært. Det er ikke strengt nødvendigt at have en uddannelse for at være dannet, men man må nødvendigvis have lært af andre, da dannelsen står i forhold til forældrenes og bedsteforældrenes normer. Dannelse handler om en forandring, som har fundet sted - eller som kan finde sted. I den pædagogiske debat tales der om fire forskellige dannelsestraditioner, som har været tydelige siden 80'erne[2]:
[redigér] Dannelse i litteraturenDen tysk filosof Hegel (1770-1831) fremhævede, at menneskets væsen ikke er udtømt med, hvad det er af naturens hånd. Mennesket nøjes ikke med at fortære tingen - det former den / danner den. Ved at forme / danne tingene hæver mennesket sig over den umiddelbare blotte væren.[3] Den dansk forfatter Meir Goldschmidt ( 1819-1887) bringer en almene definition af dannelse[4]:
Grue Sørensen definerer dannelse på følgende måde [5]:
[redigér] Litteratur
[redigér] Referencer
|