VærktøjerAndre sprog
|
Bronzealder
Bronzealder er en kulturperiode mellem stenalder eller nogen steder kobberalder og så jernalderen. Bronzealderen har sit navn fordi bronze var det mest avancerede materiale til redskaber, våben og smykker. Bronze er en legering af ca. 90 % kobber og 10 % tin. Man brugte forsat nogle stenredskaber frem til romersk jernalder.
I den første tid bruges det kun til ornamenter i sparsom mængde, da tin var svært tilgængeligt. Eller også passede man så godt på kostbarhederne, at man ikke har fundet noget. Først omkring 2000 f.Kr. er der gang i en international samhandel, fordi man finder tin i England, hvilket gør det muligt, at lave våben og redskaber i større mængder. Fra omkring år 1800 f.Kr. var der en selvstændig nordisk bronzealderkultur. Kobber og tin til Bronzen blev for en dels vedkommende udvekslet med rav og skind, som først blev indkøbt med flint i Nordnorge. Fra Danmark sejlede man i åbne kanoer op langs Norges kyst med flint, og skindene blev så sejlet op ad Elben, hvor de og ravet blev solgt for kobber, og kobber og skind blev siden solgt i England for tin. Støbningen krævede stor kunnen, og kun de førende slægter ejede våben og prydgenstande af det nye metal. Det nye og eksotiske materiales udbredelse til Sydskandinavien skyldes antagelig, at der fandt en form for organiseret handel sted, styret af en magtfuld overklasse. Det er dyrt at udruste tre lange kanoture. Bronzealderen i Danmark inddeles i:
Forskellen i ældre og yngre bronzealder er især det gradvise skifte fra jordfæstegrave til ligbrænding, men også ændringer i stil, smykker og andre genstand adskiller de to. Opdelingen af oldtiden i tre perioder; sten-, bronze- og jernalder, blev oprindeligt formuleret af den danske arkæolog Christian Jürgensen Thomsen. Et af de bedst kendte danske fund fra bronzealderen er Egtvedpigen fra ca. år 1300 f. Kr. [redigér] Se ogsåBåndkeramik | Indoeuropæere | Jægere og samlere | Kileøkse | Kurganfolket | Megalitkultur | Olduwan-kultur | Pælebyggere Bronzealder og Jernalder: Ban Chiang | Hallstattkultur | Illyrer | Keltere | Kimmerer | La Tènekultur | Pikter | Skyther Se også: Andre indgange til historien
|